tirsdag den 19. januar 2016

Hvorfor bruger man Cleansing shampoo?

Hvorfor skal du vælge en Cleansing shampoo til dit hår?
Bliver ofte spurgt, hvorfor man bør vaske sit hår i en Cleansing shampoo en gang imellem, fx 1 gang om ugen – og umiddelbart er det måske heller ikke særlig logisk.
Man bruger jo mange penge på at købe en shampoo, der skal tilføre håret alverdens gode ingredienser for at pleje det bedst muligt.
Men det kan sammenlignes lidt med at give huden en peeling – her bliver huden renset godt og grundigt i bund – og så er den igen klar til at modtage alle de dyre og lækre cremer, som den nu trænger til.
Det er lidt det samme der sker, når man bruger en Cleansing shampoo – den er beregnet til at vaske godt og grundigt rent – intet andet. Ingen plejende stoffer; bare rent!
Og det trænger håret til ind i mellem. For det betyder bl.a. at den plejende shampoos gode egenskaber har et helt rent grundlag at arbejde på og derfor virker bedre.
Jeg vasker ofte først i en Cleansing shampoo - og derefter i en plejende shampoo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar